E-handel

E-handel, også kendt som e-commerce, er en metode til at købe og sælge produkter og tjenester via internettet. Denne form for handel har revolutioneret måden, hvorpå forbrugere og virksomheder interagerer med hinanden.

3 former for e-commerce

E-handel

E-handel udmærker sig i markedsføringstragten, især under overvejelses- og konverteringsfaserne. I disse faser muliggør e-handelsplatforme, at forbrugerne kan sammenligne produkter, læse anmeldelser og indhente yderligere information, hvilket positivt kan påvirke deres købsbeslutninger.

Desuden tilbyder e-handelsplatforme nem og bekvem adgang til at foretage køb, hvilket kan resultere i højere konverteringsrater. Funktioner som hurtig checkout, sikre betalingsmuligheder og personaliserede anbefalinger bidrager til at optimere konverteringsprocessen og øge sandsynligheden for, at forbrugerne gennemfører deres køb (One.com).

E-handel oplever en markant vækst, og antallet af forbrugere, der handler online, stiger konstant. Danmark rangerer som det land i Europa med den næststørste andel af befolkningen, der handler online, med hele 59%.

Denne trend forventes at fortsætte i de kommende år, hvilket skaber et øget pres på fysiske butikker, der endnu ikke har taget skridtet til at etablere en online tilstedeværelse og sælge deres produkter eller tjenester via internettet. (kilde)

Du har åbent døgnet rundt
Med e-handel er der ikke længere noget, der hedder åbningstider. Det betyder, at kunderne kan bestille varer hos dig, lige når det passer dem.

Du udvider din målgruppe
Din forretning er ikke længere lokalt forankret, men kan besøges af folk fra hele verden. Det kan komme din virksomhed til gode, både inden for landets grænser og internationalt.

Du får viden om dine kunder
Med de rette kundedata får du en unik viden om, hvad dine kunder søger, og hvem de er. Det giver dig gode forudsætninger for at tilpasse dine indkøb og dit website kundernes behov.

Det bliver billigere at drive virksomhed
For langt de fleste er e-commerce et billigere alternativ til den fysiske forretning. Dels fordi en lang række processer kan automatiseres og fordi, at behovet for mandskab bliver mindre.


 

Du får flere konkurrenter
Når du går fra fysisk forretning til onlinesalg, er der flere konkurrenter end dem, du havde – eller vidste du havde – i forvejen.

Du skal holde dig opdateret og lære nyt
I e-handelsverdenen bevæger tingene sig hurtigt, og for at overgå dine konkurrenter, er det afgørende at være opdateret med de seneste trends og tendenser inden for e-commerce.

Dette indebærer at forstå, hvordan man øger trafikken til ens website, hvilket kræver kendskab til discipliner som Search Engine Marketing (SEM) og Search Engine Optimization (SEO).

Du skal skabe en god kundeoplevelse online
Kunderne har aldrig haft større forventninger til din forretning – det gælder især online. De regner med at blive mødt af indhold, der er relevant for dem, og de regner med, at du står klar, hvis der er noget, de har spørgsmål om, eller har brug for hjælp til.

Temu og Shein, to navne inden for e-handelsmarkedet, udøver betydelig indflydelse på både konkurrenter og forbrugere. Deres tilstedeværelse skaber en dynamik, der påvirker hele sektoren.

Temu og Shein udmærker sig ved at tilbyde et bredt sortiment til konkurrencedygtige priser, hvilket sætter pres på andre e-handelsvirksomheder til at tilpasse sig eller endda overgå dem på prissiden.

Disse platforme er kendt for deres evne til hurtigt at reagerenye trends, hvilket tvinger konkurrenterne til at følge med eller risikere at sakke bagud.

Virksomheder som Temu og Shein er synlige og har en tendens til at fange forbrugernes opmærksomhed. Denne synlighed giver dem større eksponering og dermed en forøget chance for at tiltrække og fastholde kunder.


Den massive tilstedeværelse af deres reklamer bidrager til at styrke Temu og Sheins brand og skabe en opfattelse af popularitet og troværdighed blandt forbrugerne. Dette kan føre til øget tillid og flere salg.

Den synlighed, som Temu og Shein opnår, giver dem en konkurrencefordel over andre mindre kendte virksomheder. Forbrugerne har en tendens til at vælge en virksomhed, de er bekendt med, frem for en ukendt virksomhed.

De massive reklamekampagner kan føre til, at markedet bliver mere fragmenteret, hvilket gør det sværere for mindre konkurrenter at opnå synlighed og konkurrere med de store spillere som Temu og Shein.

En ulempe ved den intense tilstedeværelse af reklamer er, at det kan føre til forbrugerovervældelse og en fornemmelse af bombardement.

Forbrugerne kan opleve, at de bliver oversvømmet med reklamer, hvilket kan have en negativ indvirkning på deres opfattelse af disse virksomheder.

  • Et bredt udvalg og attraktive priser, der tilbydes af Temu og Shein, hvilket giver forbrugernes adgang til varer til overkommelige priser.
  • Hurtige modeopdateringer (fastfashion), der holder dem ajour med de seneste trends.
  • Global adgang til produkter, der ellers ikke ville være tilgængelige lokalt.
  • Dog er der bekymringer vedrørende kvaliteten og bæredygtigheden af produkterne.

Bruun Kola kan bruge en Shopify-webshop til at udvide deres kundebase og tilbyde deres drikkevarer globalt. Ved brug af Shopify får de adgang til en brugervenlig platform til produktadministration, ordrebehandling og målrettet markedsføring. Denne tilgang vil styrke deres brand, øge salget og forbedre kundeoplevelsen, som bidrager til virksomhedens vækst og fremtidige succes.

Jeg har valgt Shopify som min primære platform til at oprette min webshop. Shopify er en global e-handelsplatform, der bruges af over 5 millioner virksomheder verden over. Denne platform er førende inden for nem og hurtig oprettelse af webshops. I 2023 udgjorde Shopify hele 16% af e-handlen på verdensplan, hvilket viser en imponerende vækst over de seneste fem år.

Ovenfor ses min forside på min shopify-webshop.
Jeg har valgt standarttemaet “Dawn”. Dette tema tilbyder et moderne og stilfuldt design.

På forsiden af min webshop har jeg udnyttet image banner til at fremvise et iøjnefaldende billede.
Ud over dette har jeg implementeret en announcmentbar, hvor jeg har placeret en overskrift og en CTA.

Ydermere har jeg inkluderet et billede af en Kola sammen med en kort beskrivelse og en CTA-knap. Dette giver kunderne mulighed for at købe produktet direkte fra forsiden.

Ovenfor ses et billede af hvordan jeg har oprettet alle mine produkter i Shopify som Bruun Kola sælger.

Alle produkterne er tastet ind med en beskrivelse, billede, produktkategori, vægt, salgspris og indkøbspris.

Alle mine produkter er inddelt i forskellige collections/produktkategorier.

Jeg har valgt kategorierne Bruun kola og rom, chokolade og gaveæsker.

Ovenfor ses min collection Bruun Kola og rom, hvor man kan se de forskellige produkter jeg har lagt ind.

At tildele SKU-numre til alle produkter, som ses ovenfor, har været afgørende for at skabe en effektiv lagerstyring og produktidentifikation.

Hvert SKU-nummer repræsenterer et unikt produkt eller en variant af et produkt, hvilket gør det nemt at følge og administrere lagerbeholdningen.

Jeg har opsat SKU-nummer på alle produkterne på webshoppen og opdelt enkelte produkter i varianter, f.eks størrelse.

Nedenfor ses et skema over den opdeling jeg har lavet mine SKU-numre ud fra.

Jeg har opsat to forskellige betingelser for fragt.
Hvis man handler for under 500 kr, så skal man betale 49 kr i fragt.

Handler man for over 500 kr, så er fragten gratis. Dette kan ses på billedet nedenfor.

Jeg har opsat metabeskrivelse på maks 155 tegn for mine produkter. Brug af relevante søgeord i metabeskrivelsen som “Kola” og “kvalitet” kan forbedre synligheden i søgeresultaterne og tiltrække trafik.

Jeg har installeret appen Hextom, som tillader mig at implementere et banner øverst på min Shopify-webshop. Dette banner viser kunderne, hvor tæt de er på at opnå gratis fragt på deres ordre.

SKU’er og produktvarianter

SKU’er (Stock Keeping Units) er koder, som du kan bruge internt til at foretage sporing af din lagerbeholdning og oprette salgsrapporter. De er essentielle for organiseringen og styringen af produkter i en webshop. Ved at tildele hver produktvariant et unikt SKU-nummer sikres præcis identifikation og effektiv lagerstyring.

Dette letter administrationen og opretholdelsen af en opdateret lagerstatus, hvilket igen bidrager til en smidig og pålidelig købsoplevelse for kunderne.

Til højre ses mine produkter med tilhørende SKU-numre. Hvis du klikker på billedet, kan du forstørre det.

Produktoprettelse og administration

Oprettelse og administration af produkter er en central del af opbygningen af webshoppen. Med Shopify’s intuitive brugergrænseflade har jeg effektivt kunne tilføje og redigere produkter, inkludere detaljerede produktbeskrivelser, billeder, priser og kategorier.

Desuden har jeg udnyttet funktionerne til at oprette produktvarianter, såsom forskellige størrelser, farver eller smagsvarianter, for at imødekomme de forskellige præferencer blandt kunderne.

Design og tilpasning

Jeg har udnyttet Shopify’s omfattende tilpasningsmuligheder til at designe layoutet på min webshop. Dette arbejde omfatter en gennemgribende brug af farver, typografi og produktbilleder, der alle er nøje udvalgt for at afspejle Bruun Kolas brandidentitet.

Tilpasningen inkluderer også en personliggjort opsætning af hjemmesidens tema, samt oprettelsen af brugerdefinerede bannere, knapper og navigationselementer. Disse elementer er designet med henblik på at skabe en sammenhængende og engagerende visuel oplevelse for de besøgende, hvilket gør webshoppen både attraktiv og funktionel.

Målet var at skabe en webshop, der er enkel og intuitiv at bruge, samtidig med at den tydeligt kommunikerer Bruun Kolas unikke brandidentitet. Dette sikrer, at webshoppen er let genkendelig for kunderne, hvilket styrker brandets tilstedeværelse og øger kundeloyaliteten.

SEO

For at forbedre webshoppens synlighed på søgemaskiner har jeg implementeret SEO (Search Engine Optimization) bedste praksis.

Dette arbejde omfatter optimering af produktbeskrivelser og metatekster. Metatekster, er korte beskrivelser af sidens indhold, som vises i søgeresultaterne og hjælper søgemaskiner med at forstå, hvad siden handler om. Ved at optimere disse elementer sikrer jeg, at webshoppen rangerer højt i søgeresultaterne, hvilket tiltrækker mere organisk trafik og øger chancerne for konvertering.

Fragt

Under banneret præsenterer jeg “Featured products”, hvilket giver kunderne muligheden for at udforske et udvalg af vores mest fremtrædende produkter. Dette giver kunderne en hurtig indsigt i sortimentet og gør det nemt for dem at finde produkter.

Med en CTA-knap, opfordres kunderne til at handle med det samme, hvilket skaber en problemfri og behagelig shoppingoplevelse.

Endvidere har jeg valgt at fremhæve Bruun Kola rom, hvor jeg kort beskriver produktet, og igen inkluderer en CTA-knap for at guide kunderne direkte til køb.

Jeg har inkluderet et billede af Anders Bruun, stifteren af Bruun Kola, sammen med en kort tekst om historien bag virksomheden.

Dette giver kunderne mulighed for at lære mere om baggrunden og inspirationen bag Bruun Kola, hvilket kan skabe tillid, troværdighed og en følelsesmæssig forbindelse til brandet.

At præsentere stifteren og historien bag virksomheden kan også bidrage til at differentiere os fra konkurrenterne og give kunderne en følelse af, at de støtter en autentisk og passioneret virksomhed.

Til sidst har jeg inkluderet endnu et banner med både Bruun Kola og Kola Fri. Dette giver kunderne en sidste påmindelse om produkterne og kan stimulere til handling, hvis de ikke allerede har foretaget et køb.

Nedenunder dette banner har jeg inkluderet vigtige oplysninger om handelsbetingelser samt kontaktinformationer. Dette sikrer, at kunderne har nem adgang til at læse vores betingelser og kontakte os ved behov, hvilket skaber tillid og tryghed i deres købsoplevelse.



Kildeliste

Salesforce Danmark. (2021, 26. juli). Hvad er e-commerce? Hentet fra https://www.salesforce.com/dk/blog/2021/07/hvad-er-ecommerce.html

Schiøller, A. D. (2023, 30. november). E-commerce – Sådan bliver du en succes til e-handel! Hentet fra
https://blog.makeinfluence.com/da/blog/hvad-er-e-commerce

Nordlys Marketing. (U.å.). Hvad er e-commerce? Hentet fra https://nordlysmarketing.dk/ordbog/e-commerce/

Betak Nielsen, J. (2024, 23. februar). Onlinehandlen voksede til nye højder i 2023. Hentet fra https://watchmedier.dk/nyheder/resultater/article16874672.ece

Morten Neessen, Webudvikler og Teamleder ved Superego

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte, accepterer du brugen af cookies.